BOGHOLDER / ØKONOMIMEDARBEJDER (besat)

Du får ansvaret for økonomifunktionen og får derfor ansvaret for et bredt spekter af opgaver inden for økonomi og regnskab

Stillingsbeskrivelse:
Du kommer til at sidde med ansvaret for økonomi og regnskab på en specialskole, som i høj grad er med til at gøre en forskel for børn og unge med autisme. Som en del af et dedikeret team af medarbejdere får du god mulighed for at følge børnenes hverdag og udvikling og endda også få en lille snak, når børnene lejlighedsvis kommer forbi dit kontor og hilser på.

Dit primære ansvarsområde er som nævnt alle opgaver med relation til økonomi og regnskab. Dette betyder, at du kommer til at sidde med de gængse opgaver inden for økonomi såsom bogføring, diverse afstemninger, betaling af regninger og styring af kontantkassen, administration og bogføring af beboertøj og lommepenge m.v.

Du samarbejder med den eksterne revisor i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskabet og tager dialogen med forsikringsselskaber, banker og offentlige myndigheder, når behovet opstår.

Skolen er underlagt statens regnskabsinstruktioner, hvorfor du vil være i løbende dialog med økonomiafdelingen i Gladsaxe kommune, der vil tage sig af din oplæring og sikre, at du bliver sat grundigt ind i stillingen. Det forventes ikke nødvendigvis, at du har arbejdet inden for disse rammer før, idet du vil få alt den opbakning du har behov for både i opstartsfasen, og når du er kommet godt ind i jobbet.

Som en del af administrationsteamet arbejder du i det daglige tæt sammen med de to kollegaer, der varetager de personaleadministrative opgaver og sidder med generel administration. Du hjælper med at besvare diverse telefonopkald til skolen, er "kassemester", deltager i fællesmøder og tager dig af rejsekort, nøgler, forsikringssager, registrering af inventar m.v. Dertil kommer diverse ansvarsområder såsom sekretæropgaver for Sofieskolens bestyrelse, mødeforberedelser, indkaldelser og referater ved bestyrelsesmøder m.v. Listen af opgaver er ikke udtømmende. Des flere opgaver, du kan kapere, des flere vil du få.

Du får en bred kontaktflade og mange forskelligartede opgaver. Det er derfor vigtigt, at du kan have mange bolde i luften på én gang og kan lide at tale med mennesker. Du holder dig ajour med regnskabsmæssige regler og systemer og sætter en ære i at være vidende og imødekommende overfor både forældre og dine kollegaer, når det drejer sig om spørgsmål inden for dit ansvarsområde.

Stillingen er meget selvstændig og med gode muligheder for, at du selv kan sætte dit præg på, hvordan du vil løse dine opgaver.

Du tilbydes:
Der er tale om en selvstændig og ansvarsfuld stilling med gode muligheder for selv at præge dit arbejde og din arbejdsdag.

Løn:
Du får en fast løn efter statens overenskomst herunder en meget attraktiv pensionsordning.

Egenskaber:
Det forventes, at du er serviceminded og udviser initiativ og ydermere involverer dig i de mange spændende udfordringer og muligheder, som jobbet byder på. Du er god til at kommunikere både i telefonen og på mail og er empatisk og rummelig.

Du er en ansvarsbevidst og omhyggelig person med styr på tingene, der gerne tager ansvar og, som er selvstændigt arbejdende. Du er engageret og stabil og sætter en ære i at yde et godt stykke arbejde.

Du har en proaktiv og nysgerrig tilgang til opgaveløsning og trives derfor med at arbejde selvstændigt både i relation til store og små opgaver.

Erhvervserfaring:
Du har erfaring fra lignende stilling, hvor du har siddet alene med ansvaret for alle opgaver inden for regnskab og økonomi. Du har bevist, at du kan holde det forkromede overblik over bogholderiet.

Det er ydermere en fordel, hvis du har erfaring fra en undervisningsinstitution.


Uddannelser:
Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund.

Sprogkunder / EDB:
Du har flair for IT og holder dig opdateret i forhold til regnskabsmæssige regler og systemer. Institutionen bruger Web ØS, NemØkonomi og TrueTrade og arbejder rigtig meget i Excel. Du vil blive oplært i diverse systemer, og behøver derfor ikke have direkte kendskab til netop disse systemer.

Virksomhedsbeskrivelse:
Sofieskolen er en specialinstitution med fokus på børn og unge med autisme. Institutionen har børnehave, skole, fritidsordning og boafdeling fordelt på to matrikler i hhv. Bagsværd og Værløse. Sofieskolen er en selvejende institution med driftsoverenskomst med Gladsaxe kommune og betjener i dag ca. 20 kommuner.

Sofieskolen blev åbnet for 12 børn i 1964 og 1968 blev Sofieskolen udvidet til en specialskole for 37 børn og en boafdeling til 12 børn. Siden er skolen blev udvidet flere gange og har i dag plads til ca. 60 børn og unge på de forskellige afdelinger.

Skolen har fra starten lagt vægt på at se barnet i et livslangt perspektiv og har været optaget af at skabe et liv med kontinuitet for mennesker med en autismespektrumforstyrrelse.

Der er i dag ca. 140 medarbejdere tilknyttet institutionen.

Du kan evt. læse mere om Sofieskolen her: www.sofieskolen.dk

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Profilpartners på tlf.: 43434060.

Arbejdssted:
Bagsværd

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

Bogholder/Økonomimedarbejder/1335

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.