PLANLÆGNINGS- OG LOGISTIKANSVARLIG med øje for god kundepleje

Da stillingen er nyoprettet, vil du få god mulighed for at være med til at præge opgaverne

Stillingsbeskrivelse:
Vi søger en multikunster, der både kan håndtere kunder, stå for det overordnede indkøb og den daglige disponering af forbrugsstoffer og varer samt styre logistikken. Når du er kommet godt ind i stillingen, forventes du også at få ansvaret for opbygningen af et ERP/produktionsplanlægningssystem, der kan håndtere de mange små serier, som VPD dagligt har igennem produktionen.

Produktionsplanlægning, ordrebehandling, varedisponering og logistikdelen er en central del af jobbet, som nok kommer til at fylde 50% af din dag.

Efter en oplæringsperiode, hvor du bliver sat grundigt ind i virksomhedens arbejdsmetoder og brede produktprogram med mange løsninger, som bliver skræddersyet til kunderne, bidrager du i den tekniske rådgivning til virksomhedens kunder samt den efterfølgende ordrebehandling, varebestilling mv. Dette sker i tæt samarbejde med virksomhedens direktør og en teknisk designer/produktudvikler, der også bruger meget tid på at rådgive og vejleder kunderne telefonisk.

Du får ansvaret for logistik og indkøb generelt og dermed også for den daglige disponering af varer. Du sikrer dermed, at der altid er de relevante råvarer og komponenter på lager og for at forhandle og indhenter priser hos leverandører og underleverandører. Du står således også for vareoprettelser, sikre leverancer til tiden, lagerstyring, registrering og kontrol af priser, reklamationer og løbende optimering af indkøbsaftaler.

Generelt vil det være dig, der er primus motor for den løbende optimering af procedurer og arbejdsmetoder i relation til indkøbs- og logistikfunktionen.

Du skal være indstillet på at indkøb kun vil udgøre en lille del af jobbet, idet det er vigtigere, at dit fokus er på den løbende vedligeholdelse af virksomhedens nye kvalitetsstyringssystemet (ISO 9001 og ISO 14001) og at du er tovholder på opbygningen af et helt nyt ERP-system.

Da du bliver en del af et mindre team, som løfter i flok, får du mulighed for at blive involveret i mange forskellige opgaver i en dynamisk virksomhed, hvor der vil være gode muligheder på at byde ind med dine kompetencer på tværs af funktionerne.

Du tilbydes:
En spændende og selvstændig stilling i en dynamisk virksomhed med korte beslutningsprocesser. Virksomheden er i god vækst og er helt unik inden for sit felt.

Løn:
Du får en fast løn, der modsvarer dine kvalifikationer samt pensionsordning.

Egenskaber:
Du er en udadvendt, engageret og selvmotiverende person, der er serviceminded og har flair for at levere god kundeservice, forhandle gode priser, og som besidder et godt overblik.

Du er vant til at have mange bolde i luften på én gang, og er samtidig en person, der løbende ønsker at udvikle sig og lære nyt.

En selvstændig arbejdende person, der samtidig er en god teamplayer, vil passe godt i stillingen.

Erhvervserfaring:
Du har god erfaring fra lignende stilling og gerne i en produktionsvirksomhed, som håndterer små serier.

Har du erfaring med metalbearbejdning er det naturligvis et stort plus.

Uddannelser:
Det er en fordel, hvis du har en uddannelsesmæssig baggrund som har givet dig en vis indsigt i metalbearbejdning.

Sprogkunder / EDB:
Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale, og er en erfaren bruger af IT og har derfor et godt kendskab til ERP-systemer.

Virksomhedsbeskrivelse:
VPD bearbejdning ApS blev etableret i 1990 og har siden udviklet sig til en velrenommeret metalbearbejdningsvirksomhed med kompetencer inden for spåntagende bearbejdning, laser - og rørskæring, buk og stans, laser gravering, bearbejdning af aluminiumsprofiler og meget mere.

Virksomheden er i rivende udvikling og har bl.a. lige afsluttet en 400 kvm udbygning for at kunne huse det nye forretningsområde, som er drejning.
VPD bearbejdning A/S er underleverandør uden egne produkter.

VPD har i dag 18 dedikerede medarbejdere, hvoraf de fleste naturligvis er tilknyttet produktionen.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Profilpartners på tlf.: 43434060.

Arbejdssted:
Regstrup v/Holbæk

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

PLANLÆGNINGS- OG LOGISTIKANSVARLIG/753

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.