REGNSKABSANSVARLIG (besat)

Til alsidig regnskabsstilling med god mulighed for at være med til at præge din egen dagligdag

Stillingsbeskrivelse:
Du arbejder tæt sammen med og refererer i det daglige til en dedikeret ejerleder, som forventer, at du er i stand til at arbejde meget selvstændigt med hele paletten af opgaver inden for økonomi og regnskab. Du bliver en del af en sund og velfungerende virksomhed i god vækst, som forventes at vokse yderligere de kommende år. Dette sker i et nyt og flot firmadomicil, som er blevet bygget og står klar til indflytning ved årsskiftet.

Du overtager stafetten fra en medarbejder, der skal på pension, og som derfor vil sætte en dyd i en god overdragelse, da han altid har været meget ærekær omkring sit arbejde. Årsregnskabet er altid gået glat igennem hos revisor, og der laves månedlig budgetopfølgning efterfulgt af et månedsregnskab, hvor alt stemmer. Direktøren/ejerne har altid været meget tilfredse med, at der er 100% styr på tallene. Derfor forventer vi, at du besidder samme DNA og sætter en ære i at have godt styr på opgaverne inden for dit ansvarsområde.

Da du sidder alene med bogholderiet, kommer du til at håndtere alle de gængse opgaver inden for området: debitor- og kreditorstyring, almindelig bogføring, afstemninger, lønninger mv. I forbindelse med lønnen arbejder du tæt sammen med en kollega, der sikrer, at løngrundlaget er i orden, så du blot skal trække løndata fra IT-systemet.

Du står for udarbejdelse af månedsrapportering og færdiggørelse af regnskabet til revisor ved årsskiftet. Du vil også blive involveret i likviditetsstyring og omkostningsbudgettering.

I det daglige fungerer du som direktørens nærmeste fortrolige og sparringspartner inden for dit kompetenceområde. Det er derfor også dig, der genererer diverse nøgletal og analyser mv. samt står for løbende kontrol og vurdering af firmaets varelager og aktuelle finansposter. Derudover er du firmaets kontaktperson til banker, forsikringsselskaber og lignende.

Det forventes, at du selv tager initiativ til at få opgaverne løst, ligesom det forventes, at du også byder ind på diverse ad hoc-opgaver, som løbende opstår, når man er en del af et mindre team.

Du tilbydes:
En meget selvstændig stilling, hvor du får mulighed for at være med til at sætte dit præg både i hverdagen og på virksomhedens udvikling på den lange bane.

Du vil endvidere have stor mulighed for at forme din måde at arbejde på samt din arbejdsdag i øvrigt, hvor du helt selv bestemmer dine mødetider. Det eneste krav er, at dine arbejdsopgaver bliver løst.


Løn:
Du vil få en god fast løn, der modsvarer dine kvalifikationer samt pensionsordning og sundhedsordning, der også dækker dine børn samt lønsikring.

Egenskaber:
Du er meget omhyggelig og ærekær med dit arbejde og er derfor i stand til at arbejde meget fokuseret. Samtidig skal du også kunne trives med at være en del af et lille team. Størstedelen af medarbejderne møder ind om morgenen, men er derefter ude det meste af dagen.

Du arbejder meget selvstændigt og forstår selv at planlægge og prioritere dine arbejdsopgaver, men er samtidig positiv og bidrager aktivt til, at dagligdagen fungerer for alle.

Erhvervserfaring:
Du har erfaring fra en lignende stilling, hvor du er vant til selvstændigt at have ansvaret for et bogholderi i en mindre eller mellemstor virksomhed.

Uddannelser:
Der stilles ingen specielle krav til din uddannelsesmæssige baggrund.

Sprogkunder / EDB:
Du behersker dansk i skrift og tale og kan begå dig på engelsk.

Du forventes at være en erfaren bruger af ERP-systemer og gerne
Ms Dynamics 365 Business Central, som er det nye Navision.

Virksomhedsbeskrivelse:
S. H. T. Vand & Miljø ApS er en teknikoperatør, der har specialiseret sig i at sikre, at det rene danske grundvand når frem til forbrugeren i så høj en kvalitet som muligt.

Det er de ikke de eneste, der kan, men når det samtidig sker under hensyntagen til stadigt skrappere lovkrav til behandlingen af vandet, f.eks. Drikkevandsbekendtgørelsen, er der ikke mange, der kan sammenligne sig med S. H. T. Vand & Miljø.

Virksomheden er kendt for at gå til opgaverne med lang erfaring, dyb viden og effektivt værktøj. Det sikrer den rigtige løsning, der tager højde for lovgivning, materialer, logistik, geologi og biologi, og derfor kan man lave tingene rigtigt første gang og drive en sund forretning.

Virksomheden har vækstet og fordoblet deres omsætning flere år i træk, og naturligvis, som udmærkelsen forudsætter, geninvesteret i nyt, moderne udstyr, der bevirker, at man hele tiden er i front, når det gælder nye løsninger.

Der er i dag ca. 16 ansatte, og da virksomheden er i vækst forventes dette antal at stige betydeligt i de kommende år. Virksomheden flytter ved årsskiftet i et nyt flot firmadomicil beliggende i Jyllinge.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Profilpartners på 43 43 40 60.

Arbejdssted:
Jyllinge

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

Regnskabsansvarlig/122422

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.