INTERN SÆLGER med teknisk flair
Der både kan sidde med kundesupport, ordrebehandling og indkøb
Stillingsbeskrivelse:
Du kommer til at få en bred kontaktflade både internt i virksomheden, hvor du sidder sammen med virksomhedens bogholder i administrationen men har god mulighed for også at gå ud og tale med dine kollegaer i montagen. Der vil være en del kontakt til kunderne, som henvender sig på mail eller telefonisk og, da virksomheden har et tæt samarbejde med nogle af de andre virksomheder i Rego Silicones- gruppen, er dialogen hyppig to meget tæt, ja næsten at betragte som kollegaer, som bare sidder et andet sted.
Dit primære fokus vil være at sørge for at ordrebehandle, udarbejde produktionsordrer og fakturere. I den forbindelse kommer du til at stå for hele ordreprocessen. Lige fra den første kontakt med kunden, hvor du rådgiver og vejleder omkring produkterne og de forskellige mulige løsninger, til ordren registreres i systemet til følgebreve og fakturaer udskrives. Produktionsplanlægningen og bestilling af råvarer sker i tæt samarbejde med virksomhedens produktionschef, og prissætning af større ordrer sker i tæt samarbejde med virksomhedens ejer.
Stillingen indebærer også, at du vil komme til at stå for kontakten til udvalgte leverandører i forbindelse med disponering af varer, fakturamodtagelse m.v. samtidig med at det forventes, at du også er frisk på at deltage i lageroptællingen en gang i kvartalet.
Foruden ovenstående hjælper du naturligvis med at løse diverse ad-hoc opgaver, ligesom du er medvirkende til løbende effektivisering af arbejdsrutiner, opdatering af systemer m.v.
Du tilbydes:
Ansættelse i en mindre, men meget dynamisk organisation, hvor man har en meget åben, humoristisk og positiv omgangstone. Holdningen er, at vi er her for at arbejde, men at det ikke behøver at være kedeligt at gå på arbejde. Der skal også være tid til sjov og ballade.
Løn:
Du får en god løn, der modsvarer dine kvalifikationer samt pensionsordning m.v.
Egenskaber:
Du er en meget omhyggelig person, der har styr på dine ting, og som sætter en ære i at lave et godt stykke arbejde. Samtidig er du meget udadvendt, selvigangsættende og meget serviceorienteret både overfor kunder og kollegaer.
Erhvervserfaring:
Du har erfaring fra lignende stilling, hvor du har været beskæftiget med internt salg og meget gerne med tekniske løsninger.
Uddannelser:
Det vil klart være en fordel, dog uden at være et krav, hvis du har en uddannelsesmæssig baggrund, som er teknisk.
Sprogkunder / EDB:
Du er god til dansk og engelsk i skrift og tale. Derudover er du en habil bruger af Ms Office pakken og har du erfaring med BC og Document Capture er det en kæmpe fordel.
Virksomhedsbeskrivelse:
Asicomo A/S, som blev grundlagt i 1970 og siden 2003 har været medlem af Rego Silicones-gruppen, producerede i begyndelsen udelukkende termoplastiske sprøjtestøbte produkter og udvidede produktionen i slutningen af 70'erne til også at arbejde med sprøjtestøbning af massivt silikonegummi. For at opfylde kundernes krav til ydeevne og samtidig imødekomme masseproduktion, begyndte Asicomo i starten af 90'erne at sprøjtestøbe LSR (flydende silikonegummi) dele.
I dag er virksomheden en meget succesfuld og moderne virksomhed, der anvender fuldt elektriske sprøjtestøbemaskiner og avanceret robotudstyr, hvilket gør Asicomo til markedsleder inden for sit felt. Virksomheden er en kendt underleverandør med ekspertise inden for sprøjtestøbning af LSR (flydende silikonegummi) 1K og 2K (plast/silikone) dele til støbte produkter.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Profilpartners på 43434060.
Arbejdssted:
Rødby Havn
Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen
Intern sælger/184517
Ansøgning:
Indsendes snarest.
Vi indkalder løbende kandidater til samtale.
Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.
Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.
Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.