FIRST-LINE SUPPORTER - Marking Systems og bearbejdede varer (VAC)
Du får ansvaret for at hjælpe vores kunder med alt, der har med industrielle print- og mærkningsteknologier at gøre – og sikre, at de får den bedste oplevelse
Stillingsbeskrivelse:
Som First-Line Supporter hos Phoenix Contact bliver du den første, kunderne ringer til, når de har brug for hjælp til opmærkning. Din hovedopgave er at yde teknisk support – både over telefonen og via fjernsupport – så kunderne får deres printere og software til at køre gnidningsfrit.
Du kommer til at:
* Hjælpe kunder med installation og opsætning af printere og software
* Håndtere reklamationer og udføre mindre reparationer
* Koordinere udlån af printere
* Supportere dine eksterne kollegaer, når der er behov
* Udføre opgaver relateret til bearbejdede varer (VAC)
* Udarbejde mindre tilbud og følge op på dem
* Sikre, at aftaler bliver overholdt
Du bliver en vigtig del af virksomhedens kundeservice/first-line support-team, hvor man supporterer både kunder og salgskollegaer.
Din daglige reference bliver virksomhedens Customer Service Manager, og du kommer til at arbejde tæt sammen med Product Manager på opmærkning – han bliver din go-to person, når du har brug for sparring.
Virksomheden sørger selvfølgelig for en grundig onboarding, hvor du bliver sat godt ind i udstyret og dine opgaver. Hvis du støder på et problem, du ikke selv kan løse, har du altid muligheden for at sende det videre til Product Manageren eller eksperterne i Tyskland.
Dine opgaver og sager bliver registreret i virksomhedens CRM-system (Salesforce), og du arbejder også med ordrer, reklamationer og serviceopgaver i SAP.
Du tilbydes:
Bliv en del af et arbejdsmiljø, hvor faglighed, god stemning og masser af humor går hånd i hånd. Her får du en alsidig rolle med gode kolleger i en spændende virksomhed, der lægger stor vægt på fællesskab og en sund work-life balance. Phoenix Contact tror på stærke sociale relationer – og det er nok en af grundene til, at folk bliver hos dem i mange år!
Løn:
Du får en lønpakke, der matcher stillingen i en kombination med dine kompetencer.
Egenskaber:
Vi leder efter en udadvendt og serviceminded person, der trives med at tale med mange forskellige mennesker. Du er skarp til både kommunikation og koordinering og har en naturlig evne til at få ting til at ske.
Du kan holde styr på dine opgaver, prioritere dem smart og arbejde fokuseret – også når der er fart på, og du jonglerer flere ting på én gang.
Erhvervserfaring:
Du har erfaring med kundesupport og har måske allerede arbejdet med lignende produkter – eller også er du bare super lærevillig og klar på at bygge din tekniske viden op.
Du trives i en intern rolle, hvor du hjælper både kunder og kollegaer i marken. Din interesse for IT betyder, at du har styr på softwareinstallation og har en god teknisk forståelse.
Uddannelser:
Det er et kæmpe plus, hvis du har en teknisk baggrund – fx som elektriker, automatiktekniker, industrielektriker, tavlebygger eller noget lignende.
Sprogkunder / EDB:
Du er flydende i dansk og engelsk, både mundtligt og skriftligt, og du er vant til at arbejde med IT.
Har du erfaring med Salesforce og/eller SAP, er det en stor fordel.
Virksomhedsbeskrivelse:
Phoenix Contact GmbH & Co. er repræsenteret over hele verden og er førende samt innovativ inden for elektroteknik. Virksomheden har et bredt sortiment med over 100.000 produkter, som er resultatet af årtiers intensiv udvikling og konsekvent kundeorientering. Det er et velkonsolideret selskab med en virksomhedskultur, der altid stræber efter at løse opgaver professionelt og med et menneskeligt ansigt. På verdensplan beskæftiger Phoenix Contact 20.000 medarbejdere.
I Danmark beskæftiger Phoenix Contact ca. 30 medarbejdere på hovedkontoret i København, som rummer en salgsafdeling, en supportfunktion, en administration samt et eget værksted til bearbejdning og montering. På salgskontoret i Kolding er der tilknyttet 10 medarbejdere. Lager- og logistikfunktionen varetages af moderselskabet i Tyskland. Phoenix Contact har som virksomhed fokus på All Electric Society, hvilket betyder, at både produkter og løsninger baner vejen for en klimaneutral og bæredygtig fremtid.
Derudover samarbejder virksomheden i Danmark tæt med en nordisk hub, hvor kollegaer arbejder på tværs af de nordiske lande.
Du kan læse mere om virksomheden på: www.phoenixcontact.dk.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Profilpartners på tlf.: 43 43 40 60.
Arbejdssted:
Hvidovre
Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen
Ansøgning:
Indsendes snarest.
Vi indkalder løbende kandidater til samtale.
Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.
Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.
Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.