OPERATIONS MANAGER, der kan skabe de rette rammer for dit team, samtidig med at du selv går forrest og driver afdelingen mod de opstillede mål
Det vil være en stor fordel, hvis du har bred erfaring inden for logistik
Stillingsbeskrivelse:
I det daglige refererer du til den administrerende direktør og indgår som en del af ledergruppen i denne spændende stilling, hvor du både kommer til at arbejde strategisk og operationelt.
Dit ansvarsområde er bredt, idet du får ansvaret for virksomhedens "maskinrum" i øst. Operations har en afdeling i henholdsvis Farum og på Fyn. Du forventes at have din daglige gang i Farum, men skal også være indstillet på lejlighedsvis at tage til kontoret på Fyn.
Den administrerende direktør, som for nylig er tiltrådt, har sat en ambitiøs vækstplan i gang og iværksat en omfattende transformationsproces. Målet er at professionalisere og skalere virksomheden, og ved at tiltræde på så tidligt et tidspunkt får du en unik mulighed for at få stor indflydelse på denne udvikling.
Som erfaren People Manager ser du det som en spændende udfordring at lede og motivere dine medarbejdere. En af dine vigtigste opgaver bliver at skabe de rette rammer for dit team, samtidig med at du selv går forrest og driver afdelingen mod de opstillede mål. På det operationelle plan skal du sikre, at afdelingens mange opgaver håndteres effektivt, og at kørselsplanlægningen løbende optimeres. Derudover vil du få ansvar for en række projekter – nogle er allerede i gang, mens andre vil blive igangsat, efterhånden som du får overblik over jobbet. Du har det overordnede økonomiske ansvar for afdelingen, både i den daglige drift og i forbindelse med igangsatte projekter.
Du får en bred kontaktflade, både internt og eksternt. Internt arbejder du specielt tæt sammen med salgsafdelingen, som operationsafdelingen har en daglig, tæt dialog med. Du spiller en central rolle i at sikre et velfungerende samarbejde på tværs af organisationen og har en holistisk tilgang til forretningen, når du udvikler og implementerer nye tiltag og processer.
Stillingen byder på en bred vifte af faglige og personlige udfordringer, og som en del af ledergruppen vil du få mulighed for at få stor indflydelse på virksomhedens udvikling generelt og implementeringen af ny teknologi specielt.
Du tilbydes:
At være med på en spændende rejse i en stilling, hvor du kan gøre en forskel. Du får mulighed for at få stor indflydelse – både på dit eget job og på virksomhedens udvikling generelt.
Løn:
Du får en lønpakke, som modsvarer dine kvalifikationer.
Egenskaber:
Du er en dygtig leder, der besidder både overblik, gennemslagskraft og empati. Samtidig er du ansvarsbevidst og løsningsorienteret og derfor god til at arbejde på tværs af afdelinger og med mange forskellige typer mennesker.
Din ledelsesstil er inddragende og motiverende. Da du vil få en stor kontaktflade, er det vigtigt, at du er god til at samarbejde, planlægge din tid og kommunikere på alle niveauer.
Du besidder en god analytisk sans og forretningsflair kombineret med en stærk gennemslagskraft. Samtidig er du struktureret, målrettet og handlekraftig og har fokus på implementering af effektive processer til gavn for både medarbejdere og kunder.
Erhvervserfaring:
Du har god erfaring fra en lignende stilling i samme eller beslægtede branche, hvor du har haft ledelsesansvaret for en gruppe mennesker, som har siddet og disponeret lastbiler.
Uddannelser:
Vi er meget åbne over for forskellige uddannelsesmæssige baggrunde, både fagligt og i forbindelse med ledelse.
Sprogkunder / EDB:
Du er flydende i dansk og engelsk i skrift og tale og er en habil bruger af IT.
Virksomhedsbeskrivelse:
City Container A/S er en af Danmarks førende virksomheder inden for affaldshåndtering og transport. Med over 35 års erfaring leverer virksomheden smarte og miljøvenlige løsninger til både, virksomheder og kommuner. Et team på 200 dedikerede medarbejdere og en moderne vognpark med 90 biler sikrer, at City Container altid sætter kunden i centrum og leverer den bedste service. Virksomheden er kendt for sit høje serviceniveau og sætter en ære i at give kunderne den bedste og mest professionelle hjælp og rådgivning.
City Container A/S er en del af Reconor Group A/S, en af Danmarks førende miljøservicekoncerner. Gruppen er en moderne logistik- og ressourceudbyder med det formål at reducere affaldsproduktionen gennem forebyggelse, reduktion og genbrug af materialer. Virksomheden arbejder også på at mindske brugen af naturressourcer ved at anvende principperne for cirkulær økonomi, der understøtter FN’s verdensmål. Reconor Group ejes af Basalt Infrastructure Partners, som har over 600 ansatte og en årlig omsætning på ca. DKK 1,2 mia.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Profilpartners på tlf. 43 43 40 60.
Arbejdssted:
Farum
Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen
Operations Manager
Ansøgning:
Indsendes snarest.
Vi indkalder løbende kandidater til samtale.
Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.
Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.
Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.