SERVICECHEF (besat)
Du vil få ledelsesansvar for det antal teknikere og montører, som du kan håndtere under hensynstagen til, at du også kommer til at varetage mange andre opgaver
Stillingsbeskrivelse:
I rollen som servicechef hos Elcor får ansvaret for at håndtere og koordinere alle afterservice opgaver og mindre tekniske opgaver, som ikke er deciderede projekter. Dette betyder, at du skal være i stand til og skal trives med at have en travl omskiftelig hverdag, som kræver at du hele tiden kan ændre fokus. Det er derfor nødvendigt, at du både er fleksibel og omstillingsparat og i stand til at kapere mange forskelligartede opgaver.
Idet du både fungerer som planlægger, supporter og troubleshooter er du i løbende dialog med teknikere og kunder. Din kontaktflade i det daglige er derfor meget bred og til tider kaotisk. Stillingen kræver, at du selv tager initiativ til at få løst egne opgaver samtidig med, at det forventes, at du er primus motor for at sikre det tætte og gode samarbejde i installations- og serviceafdelingen.
Du vil få ledelsesansvar for det antal teknikere/montører, som du kan håndtere under hensynstagen til, at du skal kunne fungere som sparringspartner for teknikerne og også nå at håndtere de mange henvendelser fra kunder og kollegaer, som dagligt kommer ind.
Du får ansvaret for håndteringen af indkomne serviceopgaver fra A til Z. Du skal således både stå for oprettelse, planlægning og fakturering af alle indkomne ordrer og er således den, der står for at booke og planlægge arbejdet for egne og udlånte montører og teknikere og som sikrer, at reservedele, tegninger m.v. er til stede på rette tid og sted. Du tager dig også af reklamationsbehandlinger, hvor du ofte er i dialog med både kunden, teknikeren/montøren og eventuelt leverandøren.
Som økonomiansvarlig for dine egne og for afdelingens opgaver, er det naturligt for dig at lave statusrapportering på egne projekter.
I det daglige kommer du til at referere og arbejde tæt sammen med Installation & Service Manageren, som er meget indstillet på at uddelegere mest muligt ansvar. Du vil derfor få god mulighed for at være med til at udvikle både dig selv og stillingen i takt med, at du overtager mere og mere ansvar.
Du forventes at kunne arbejde meget selvstændigt med de operationelle opgaver samtidig med, at du også byder ind mere strategisk i forbindelse med den videre udvikling af servicekonceptet specifikt og udviklingen af serviceafdelingen og IT-systemer generelt.
Du tilbydes:
En travl hverdag, hvor der sjældent er tid til fordybelse, men hvor du til gengæld vil få mulighed for at jonglere med massevis af opgaver. Du får samtidig en unik mulighed for at skabe dit eget job og forme måden tingene gøres på.
At blive en del af en virksomhedskultur, hvor man har et tæt samarbejde på tværs af afdelingerne, på trods af, at man er opdelt i forskellige afdelinger (fabrik/produktion, installation, service, software, power).
Virksomheden støtter op omkring uddannelse/udvikling af sine medarbejdere.
Fleksibilitet mht. arbejdstid og mulighed for at arbejde hjemmefra.
Løn:
Du får en god fast løn, pensionsordning, sundhedsforsikring m.v.
Egenskaber:
Du trives i en travl og omskiftelig hverdag, der til tider kan være meget kaotisk og derfor vil stille krav til mindre perfektionisme og mere aktion fra din side. Du er en åben og udadvendt person med teknisk interesse og flair, og er den spillende træner, der gerne går forrest, men som samtidig forstår at delegere samt motivere og engagere dine kolleger.
Varetagelse af både administrative opgaver og lederrollen falder dig nemt.
Erhvervserfaring:
Du har erfaring fra lignende stilling eller fra en stilling, hvor du har haft ansvaret for en velfungerende serviceafdeling. Har du selv været med til at bygge den op, er det naturligvis en stor fordel.
Uddannelser:
Du har givetvis en uddannelsesmæssig baggrund som maskinmester, el-installatør, elektriker eller andet relevant, så du er i stand til at sparre teknisk med både teknikere og kunder.
Sprogkunder / EDB:
Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale.
Du er vant til at arbejde med IT og er en erfaren bruger af Ms Office Pakken herunder i høj grad Excel.
Virksomhedsbeskrivelse:
Elcor A/S er vokset fra at være en lokal partner til at være en global partner. Virksomheden er specialister omkring industrielle tekniske installationer (maskinanlæg, maskintavler, el tavler, service samt software) for mange af landets største virksomheder.
Elcor er en del af en ny koncernstruktur, ejet af kapitalfonden, Axcel. Sammen med Eegholm Group og EA Elautomation vil Elcor imødekomme de stigende krav fra forskellige industrier til automatisering og den grønne omstilling.
Læs evt. mere om gruppen her: https://www.ticelkas.com/nyheder/ Der er ansat 890 medarbejdere, fordelt på 12 sites i Danmark, Norge, Sverige, Polen og Litauen.
Du kan læse mere om virksomheden her: www.ticelkas.com Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Profilpartners på tlf.: 43434060.
Arbejdssted:
Skovlunde
Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen
Servicechef/205923
Ansøgning:
Indsendes snarest.
Vi indkalder løbende kandidater til samtale.
Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.
Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.
Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.