PROJEKTLEDER med god erfaring med projektledelse fra maskinindustrien (besat)

Du får ansvaret for projekter inden for automationsløsninger og maskinbygning

Stillingsbeskrivelse:
Som tovholder og ansvarlig for projektet fra den tidlige design- og tilbudsfase til aflevering får du det overordnede ansvar for projekter inden for automation og maskinbygning. Du er som nævnt med på projekter fra start af, hvor du bliver en vigtig bidragsyder til tilbudsprocessen herunder ressourceplanlægning, udarbejdelse af tidsplaner, budgetter samt kontraktuelle forhold.

Du kommer til at arbejde med projektledelse på både mindre og store projekter. Antallet af projekter og projektstørrelsen vil i høj grad blive tilpasset dit erfaringsgrundlag. Det er dit ansvar, at projektet lever op til det aftalte, både hvad angår overholdelse af leveringsfrister, kvalitet og ikke mindst økonomi. Du får derfor en meget bred kontaktflade, hvor du arbejder tæt sammen med de forskellige afdelinger på tværs af organisationen.

Når projektet er kommet i hus og overdraget fra Salg og Front End Design, står du for at planlægge og aktivere teamet, der skal deltage i designfasen samt arrangere møder med kunden og relevante interessenter. Du står for planlægning af diverse leverancer og aktiviteter samt for den løbende opfølgning ved implementering af opfølgningsværktøjer og facilitering af møder.

Du er proaktiv og handlekraftig i din projektstyring, således af de enkelte faggrupper får lavet faglige planer og lever op til det aftalte. Ligesom du står for at afslutte projektet kontraktuelt og for overleveringen til kunde- og serviceafdelingen.

Når du er leder på et projekt, vil dele af arbejdet foregå i egen udviklingsafdeling, i montagen og ude hos kunderne. Dialogen med de ansvarlige i de respektive afdelinger samt kundekontakt bliver derfor en væsentlig del af din hverdag.

PJM har hovedkontor i Fårevejle, hvor størstedelen af medarbejderne har deres gang dagligt, men virksomheden har også et kontor i Ballerup, som flere benytter. Da du kommer til at arbejde meget på tværs af organisationen, er det nødvendigt, at du kommer til Fårevejle med jævne mellemrum, men er det nemmere for dig at have din gang på kontoret i Ballerup, er der gode muligheder for også at arbejde der.

Du kan se frem til et udadvendt job, hvor du er i daglig dialog med forskellige interessenter både fra egen organisation og eksternt. Du får en alsidig projektlederstilling med gode udviklingsmuligheder, både fagligt og personligt.

Du tilbydes:
En unik mulighed for at arbejde med nogle af de største virksomheder i Danmark. Du får en bred kontaktflade og kommer tæt på den øverste ledelse, hvilket giver gode muligheder for at byde ind og få medindflydelse fremadrettet, for den rette person, der ønsker at engagere sig.

Løn:
En lønpakke der modsvarer dine kvalifikationer.

Egenskaber:
Da du kommer til at arbejde med flere projekter på én gang, er det vigtigt, at du arbejder systematisk, besidder et godt overblik og er fleksibel.

Du er en dedikeret projektleder, der har en passion for både at lede projekterne og motiveret teams.
Du besidder en stærk kommerciel tæft og interesserer dig derfor både for det tekniske og det økonomiske.

Du er selvstændigt arbejdende og trives i en funktion, som både er meget kommerciel og udadvendt, hvor du gerne går forrest og inspirerer dine kolleger i forhold til projektgennemførelse.

Erhvervserfaring:
Du har god erfaring fra en lignende stilling, hvor du har arbejdet med koordinering og ledelse af tekniske projekter, og hvor du også har haft ansvaret for det kommercielle.

Uddannelser:
Du har en uddannelsesmæssig baggrund som maskiningeniør, maskinmester, produktionsteknolog eller anden relevant teknisk uddannelse.

Sprogkunder / EDB:
Det forventes, at du er god til både dansk og engelsk i skrift og tale. Du er vant til både at arbejde med Ms Office Pakken og ERP systemer

Virksomhedsbeskrivelse:
PJM A/S udvikler og designer avancerede automatiseringsløsninger i samarbejde med sine kunder og samarbejdspartnere, og er i den forbindelse en aktiv partner hele vejen fra idé til drift. Virksomheden er derfor med til både at designe, konstruere, fremstille, idriftsætte og servicere fuldautomatiske montageanlæg og produktionslinjer til mange forskellige brancher med fokus på Life Science og industriel produktion.

Automationsløsningerne er installeret hos virksomheder over hele verdenen og tæller bl.a. store virksomheder som Lego, Danfoss, Novo Nordisk, Coloplast m.fl. Medarbejdernes mangeårige ekspertise inden for deres område bevirker, at PJM i dag er blandt de førende inden for udvikling af komplekse montage-, bearbejdnings- og håndteringsløsninger baseret på avanceret automatiseringsteknologi.

PJM har igennem mere end 60 år altid haft et tæt samarbejde og co-development med kunderne for at flytte grænserne for morgendagens automatiseringsløsninger.

Der er i dag ca. 150 medarbejdere tilknyttet administration, udviklings-, service- og produktionsfaciliteterne beliggende i Fårevejle. Virksomheden har også kontor Hub i Ballerup.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Profilpartners på tlf.: 43434060.

Arbejdssted:
Ballerup & Fårevejle

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

PROJEKTLEDER/2028

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.