QC-KEMIKER (besat)
Du bliver en del af virksomhedens QC-laboratorium, hvor du får god mulighed for at være med til at udvikle afdelingen fremadrettet
Stillingsbeskrivelse:
Du får en vigtig rolle i en velfungerende QC-afdeling, hvis primære funktion er at supportere virksomhedens produktion med færdigvare- og råvareanalyser. QC-afdelingen er i rivende udvikling og har mange tiltag og optimerende forbedringer på tegnebrættet, og ledelsen er meget opmærksom på, at der altid er plads til forbedringer. Du får derfor god mulighed for at være med til at præge afdelingens fortsatte udvikling.
Som en del af et team bestående af 11 dygtige kollegaer og en meget lydhør laboratoriechef, får du en nøglerolle i relation til det daglige arbejde og ikke mindst afdelingens videre udvikling, hvor du forventes at være med til at sætte retning og sikre fremdrift.
Stillingen er meget alsidig med opgaver af meget varierende karakter. Du får ansvaret for flere projekter, som du kører fra A til Z og står således selv for dialogen med kunden, igangsættelse og drift af projektet herunder løbende opfølgning, validering, afvigelsesbehandling samt udarbejdelse af dokumentation i overensstemmelse med GMP-krav og diverse guidelines. Du bidrager således også til den løbende optimering og validering af analysemetoder i henhold til ICH guidelines og farmakopé krav.
ScanPharm tilbyder også kontraktanalyseservice i deres veludstyrede cGMP laboratorie, hvor du får du medansvar for analyseudvikling og deltager i tværgående projektarbejde på nye produkter i tæt samarbejde med virksomhedens kunder.
Du bliver en del af et fagligt stærkt team af dygtige farmaceuter, kemikere og laboranter, der arbejder tæt sammen samtidig med, at du får en stor berøringsflade på tværs af organisationen og i relation til udvalgte kunder.
Du tilbydes:
Du kommer til at arbejde i et akademisk komplekst miljø, hvor fagligheden er i højsædet i en stilling, hvor du får et stort selvstændigt ansvar samtidig med, at du får stor betydning for Scanpharms videre rejse.
Der vil være stor diversitet i dit job, og du vil få mulighed for at gøre en forskel og være med til løbende at forbedre og optimere systemer og processer. Du vil være en del af et vinderteam, der alle bidrager til at egne og de overordnede mål opnås.
Du får gode personlige udviklingsmuligheder, og opleve at blive udfordret af et alsidigt arbejde med arbejdsopgaver af meget varierende karakter.
Løn:
Du får en lønpakke, der modsvarer dine kvalifikationer.
Egenskaber:
Du er en selvmotiverende, initiativ tagende person, der er en god teamplayer. Du har gennemslagskraft og er indstillet på, at du driver alle processer herunder validering, afvigelsesbehandling, projekter og drift i QC-laboratoriet.
Erhvervserfaring:
Du har erfaring fra lignende stilling, og har derfor erfaring med GMP og QC fra lægemiddelindustrien. Du har erfaring med at optimere og validere analysemetoder i henhold til ICH guidelines og farmakopé krav og med afvigelsesbehandling herunder behandling af OOS og ændringssager.
Du har analyseforståelse inden for HPLC, GC, og et kendskab til de kemiske metoder som Titrering, UV og IR.
Det er en fordel, hvis du har erfaring fra et "driftslaboratorium", erfaring med periodisk review af udstyr og analysemetoder og gerne erfaring med kvalificering af udstyr.
Uddannelser:
Du har en uddannelsesmæssig baggrund som kemiker, farmaceut eller lignende.
Sprogkunder / EDB:
Du har gode kommunikationsevner på engelsk i både skrift og tale og er en erfaren bruger af IT.
Virksomhedsbeskrivelse:
Scanpharm er en danskejet farmaceutisk virksomhed, som beskæftiger sig med udvikling, produktion, pakning, laboratorieanalyser samt frigivelse af lægemidler og helsekostprodukter. Scanpharm er kontraktproducent for en række ledende globale og nordiske virksomheder og har eget specialsortiment indenfor spedalskhed og graviditet, som sælges til mere end 25 lande rundt omkring i verden.
Siden Scanpharm begyndte sin forretning i 1951, har et større antal velestimerede og professionelle lokale firmaer markedsført og distribueret Scanpharms produkter i deres hjemmemarkeder. Virksomheden har haft succes med at bygge stærke varemærkeværdier.
Scanpharms produkter bliver normalt distribueret til slutbrugeren via apoteker eller helsekost butikker, hvor uddannet personale vejleder forbrugeren i produktets effekt og fordele. Scanpharm har gennem de sidste par år været igennem en omfattende opgradering af sit kvalitetssystem og -organisation. Det er afgørende, at det stærke kvalitetsfokus fastholdes og dette skal gå hånd i hånd med en konstant effektivisering af særligt driften i produktion og pakkeri.
Scanpharm har mere end 65 års erfaring i branchen og bor i Birkerød med en mindre produktionsafdeling i Haslev. Virksomheden har i dag ca. 50 ansatte.
Læs eventuelt mere om Scanpharm på www.scanpharm.dk
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Profilpartners på tlf.: 43 43 40 60.
Arbejdssted:
Birkerød
Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen
QC-Kemiker /3052
Ansøgning:
Indsendes snarest.
Vi indkalder løbende kandidater til samtale.
Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.
Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.
Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.