Mere om coaching
Der kan være mange årsager til, at man vælger at kontakte en coach. Følgende områder skal nævnes som nogle af de hyppigste, vi ser:
- Ønske om større effektivitet og bedre tidsstyring
- Opnåelse af specifikke arbejdsmæssige og/eller økonomiske resultater
- Opnåelse af mere balance og mindre stress i livet
- Opnåelse af større selvrespekt, egenkærlighed og ærlighed overfor sig selv
- Indførelse af sundere livsvaner
- Definering og opsætning af mål, der skal nås
- Ønske om et bedre forhold til andre mennesker
- Ændring af måden du føler på, fx. større livsglæde, mindre vrede m.v.
- Ønske om at stoppe destruktive mønstre
- Forbedring af kommunikationsmønstre
- Personlig udvikling
- Opnåelse af nye karrieremål
Coaching koncentrerer sig om, hvor du er nu, hvor du ønsker at være i fremtiden samt hvad du er villig til at gøre, for at nå dine mål. En rejse som ikke altid er uden forhindringer.
Forhindringer i at nå målet
Der kan findes et væld af faktorer, der kan være medvirkende til at forhindre, at du når dine opstillede mål. Det kan være faktorer, som manglende selvværd, frygt for andres meninger, ubevidste handlingsmønstre, frygt for fiasko, udsætterkompleks, frygt for at miste kontrol, frygt for ikke at gøre det rigtige m.v. Det er ofte disse ubevidste forhindringer, som du arbejder på sammen med din coach.
En coach hos Profilpartners er aktivt lyttende, fleksibel og åben samtidig med, at denne besidder en god empati, et godt overblik og en god situationsfornemmelse.
Coachen stiller spørgsmål, som hurtigt trænger ind til kernen og fører dig nærmere dit mål.